Kirkeskat - Kirkebidrag
Generel information:Det anbefales at bidrage med minimum 1 % af din skattepligtige indkomst.
Dit bidrag er fradragsberettiget, bliver indberettet til Skattestyrelsen, såfremt vi har dit CPR-nr.. Du kan få fradrag for op til 16.600 kr. i alt inkl. gaver til andre velgørende foreninger mv. (rubrik 55 på årsopgørelsen). Hvis du ønsker at bidrage med et større beløb, kontakt bispekontoret for vejledning.
Dit bidrag indeksreguleres hvert år. Reguleringssatsen er p.t. 3 %, og er vedtaget af Pastoralrådet
Du kan til enhver tid ændre din støtte eller framelde kirkeskatteordningen.
F.A.Q.
Ofte stillede spørgsmål
Økonomien i Kirken
Den katolske Kirke i Danmark er helt afhængig af medlemmers økonomiske opbakning. Desværre er udgifterne for øjeblikket større end indtægterne, så bispedømmets Økonomiske Råd har gennem en årrække måttet budgettere med underskud. Det er naturligvis ikke holdbart, så alle medlemmer opfordres til at yde deres yderste for Kirkens fortsatte eksistens.
Kirkeskat
Ikke alle tænker over, at der er mange omkostninger forbundet med at have en velfungerende menighed. Det forventes, at kirken er vedligeholdt, opvarmet og smukt indrettet. Sognet har også en præstebolig og et menighedslokale at skulle vedligeholde. Dertil kommer udgifter til sognets administration, katekese, dets ungdomsarbejde, ældreklub m.m.
Også bispedømmet har fået flere udgifter de seneste år. En stor forpligtelse er det at sikre vore præster en anstændig løn.
Man kan også tilmelde sig kirkeskatsordningen online her.
Testamente
Man kan betænke Kirken i sit testamente. Har man ingen arvinger og skriver man ikke testamente, så går arven til statskassen. Betænker man Kirken i sit testamente, arver Kirken det hele uden afgift til staten. Vi anbefaler at lade en advokat udfærdige ens testamente. Betænker den Kirken, helt eller delvist, refunderer Kirken advokatens regning.
For nærmere oplysninger og rådgivning bør man kontakte bispekontoret, Thomas Jacob Larsen (tlf. 33 55 60 10 eller tjl@katolsk.dk).
Man kan læse mere på siden om testamenter.
Hvorfor betale kirkeskat?
Man hjælper Kirken …
Takket være medlemmernes økonomisk støtte kan vort bispedømme nu – og fremover – udføre sit arbejde.
Med alles opbakning til kirkeskatteordningen bliver bispedømmet i stand til at klare de udgifter, vi rent faktisk har – herunder:
- vedligeholdelse af vore kirker og bygninger
- løn til præster og øvrige ansatte
- udgifter til fælles aktiviteter som fx Pastoral-Centret, Sankt Andreas Bibliotek, Øm Borgen og udgivelsen af Katolsk Orientering
- lancere flere nye initiativer inden for formidling og forkyndelse af troen
- hjælpe fx mennesker i nød og kristne i missionslandene.
… og man hjælper sin menighed
Når man indbetaler 1.000 kroner i kirkeskat, går de
- 600 kroner går tilbage til ens menighed
- 250 kroner går til præsternes lønninger
- 150 kroner går til bispedømmets fælles aktiviteter, herunder ejendomsvedligehold og drift.
Biskoppen ønsker, at alle betaler mindst én procent af deres skattepligtig indkomst i kirkeskat.
Den gennemsnitlige kirkeskatteindbetaling for katolikker i 2013 var 2.275 kroner.
Husk at ens kirkeskatteindbetaling er fradragsberettiget!
——-
Ønsker man at tegne en 1-års eller en 10-års kontrakt, eller ønsker man at høre mere om de forskellige ordninger, bedes man kontakte Helene Herndal (tlf. 33 55 60 43 eller hh@katolsk.dk).
Man kan tilmelde sig kirkeskatsordningen online her.
Hvad går pengene til?
Mens Folkekirken hovedsageligt finansieres via offentligt inddrevet kirkeskat, må alle andre trossamfund finde finansiering af deres drift og vedligeholdelse på anden vis. Kirkeretten giver den katolske biskop ret til at bestemme hvordan bispedømmet skal finansieres. Kirkens mange funktioner kunne finansieres, hvis alle danske katolikker betalte nogenlunde samme kirkeskat som deres naboer betaler til folkekirken.
Det er desværre ikke alle der gør. Bispedømmets Pastoralråd (den forsamling af demokratisk valgte medlemmer, som rådgiver biskoppen) har anbefalet biskoppen, at katolikker betaler en frivillig, men moralsk forpligtende, kirkeskat på mindst 1 % af deres skattepligtige indkomst. Tager man i betragtning, at det resulterende beløb er fradragsberettiget på selvangivelsen, svarer det til hvad medlemmerne af folkekirken betaler.
De via kirkeskatten indsamlede penge går fortrinsvis til medlemmets egen menighed. Herfra går en administrationsprocent til bispedømmets fællesadministration. Denne procent reguleres årligt af Pastoralrådet.
Bispedømmet bruger ca. 6% (netto) og ca. 11% (brutto) til at administrere de via kirkeskatten indsamlede penge: i nettobeløbet regner vi med løn, m.m. og i bruttobeløbet kommer yderligere: administration af medlemmets register, kirkeskattekampagnerne, m.m.:
Det er de lokale menighedsråd som afgør hvordan indtægterne fra kirkeskatten skal benyttes. Selv om præsternes lønninger udbetales af bispedømmet har menighederne mange udgifter: opvarmning af kirken bliver ofte til et sekscifret beløb, undervisning af børn og katekese, lys, blomster, rengøring, forsikringer, bygningernes vedligeholdelse, m.m.m. En del menighederne kan, trods stigende kirkeskat, ikke klare sig og må få tilskud fra en fællespulje i bispedømmet, “den solidariske ordning”.
Kirkens kontor
Frederiksborgvej 11 C
DK-4000 Roskilde
Telefon: 46 35 09 65
skt.laurentii@katolsk.dk
Åbningstider
Tirsdag, torsdag og fredag
kl. 10-12
Mandag og onsdag lukket
Om Sognet
Skt. Laurentii Sogn
Kirkens historie
Menighedsrådet
Eukaristisk tilbedelse
KÆK – Katolsk Ældre Klub
Kirkeskat