 |
 |
 torsdag, september 09, 2010
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| De Syv Sakramenter - tegn på Guds nærvær
|
|
|
|
 |
|
 |
Den katolske kirke, som de ortodokse kirker og de andre gamle kristne kirker, fejrer syv sakramenter under Kristi nye Lov, nemlig:
- Dåben
- Firmelsen
- Eukaristien
- Forsoning
- De Syges Salvelse
- Ægteskabet
- Ordinationen
De syv sakramenter helliggør folket, bygger Kristi legeme op og lovpriser Gud. Sakramenterne er vore religionslærere og åndelige vejledere. De giver os nåde og gør os klare til at modtage nåde. De giver fødsel og vækst, helbredelse og sendelse til de kristnes trosliv og markerer derved de store etaper i de troendes liv.
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
Dåben er grundlaget for hele det kristne liv, porten til livet i Ånden og døren til de andre sakramenter. Ved dåben befries vi for synden og genfødes som Guds børn; vi bliver medlemmer af Kristi kirke og delagtiggøres i dens mission.
Dåb i Skt. Laurentii Kirke
Kirken døber både børn og voksne. Forberedelsen er forskellig, alt efter alderen.
Dåb af små børn
Der er her tale om spædbørn og børn, som endnu ikke går i skolen. Barnedåb fejres under søndagsmesse kl. 10:00, omkr. 1 gang pr. måned. Forældrene skal først deltage i programmet Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn?
Barnet får én eller flere faddere – en gudmor og/eller en gudfar. Se under forberedelsesprogrammet for flere oplysninger (klik her). Hvert barn får også en dåbsklædning og et dåbslys.
Dåb af skolebørn og unge
Hvis et barn i skolealderen – fra 1. klasse til 10. klasse – skal døbes, sker forberedelsen som en del af den almindelige religionsforberedelse: Første Kommunions undervisning, Midi-KUK eller Firmelses forberedelse.
Voksendåb
Hvis en voksen skal døbes, sker forberedelsen gennem et særligt ritual, som hedder De Voksnes Indføring i Kristendommen. Unge over 16 plejer også at deltage i gruppen for de voksne.
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
Firmelses sakramente er fuldendelsen af dåbens nåde. Ved firmelsen knyttes de døbte mere fuldkomment til hele Kirken og beriges med kraft fra Helligånden. Ved firmelsen modtager den døbte missionen til at udbrede troen i ord og gerning som Kristi sande vidner.
I den katolske kirke er det normalt biskoppen, som giver dette sakramente. Biskoppen ”konfirmerer” i den verdensomspændende kirkes navn den dåb, som den lokale menighed engang har gennemført. Således udtrykker denne ceremoni menighedens og firmandernes fællesskab med biskoppen, som tjener Kirkens enhed, Kirkens katolske natur og Kirkens apostoliske fundament.
Biskoppen plejer at komme til Skt. Laurentii Kirke i Roskilde hver oktober. Den normale firmelsesalder er 14. Du kan læse mere om forberedelse til firmelse her.
Enhver døbt, som endnu ikke er firmet, kan og bør modtage firmelses sakramente. En voksen katolik kan forberedes til dette sakramente gennem De Voksnes Indføring i Kristendommen. Voksenfirmelse fejres påskenat.
I almindelighed bør en katolik været firmet, inden han/hun giftes i den katolske kirke, bliver gudfar eller gudmor til en dåb, bliver fadder til en firmelse, påtager sig en liturgisk tjeneste eller vælges til menighedsrådet.
Firmelse eller konfirmation? Ordet ”firmelse” stammer fra det germanske og betyder ”konfirmation”. Ordet ”konfirmation” stammer fra det latinske og betyder ”firmelse”. For mange år siden valgte den katolske kirke i Danmark at bruge det gamle skandinaviske ord firmelse i stedet for det latinske, men de to ord er nogenlunde det samme.
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
| Eukaristi (Kommunion/Nadver)
|
|
|
|
|
|
|
Den hellige eukaristi fuldender den kristne initiation. De, der ved dåben er blevet ophøjet til det kongelige præstedømmes værdighed, og som ved firmelsen er blevet mere dybtgående ligedannet med Kristus, de deltager gennem nadver i selve Herrens offermåltid. Det er derfor vi kalder eukaristien ”kilden til og højdepunktet i hele det kristne liv”. Vi tror, at brødet og vinen er vitterligt blevet Jesu Kristi legeme og blod.
Eukaristien kaldes også kommunion, nadver, Herrens måltid og brødets brydelse. Eukaristien som et sakramente er forbundet med den hellige messe som en ceremoni.
Katolikker betragter den hellige nadver både som kilden til og tegnet på kirkens universelle enhed. Derfor må man bliver forberedt på, at modtage dette sakramente. Klik her for oplysninger om Første Kommunions forberedelse for børn. Klik her for Første Kommunions forberedelse for voksne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Ved de syges salvelse anbefaler Kirken de syge og lidende til den lidende og herliggjorte Herre, for at Han må lindre og frelse dem. Kirken opfordrer dem til ved frit at slutte sig til Kristi lidelse og død at bidrage til Guds folks vel.
Sakramentet er for alle, som er alvorlig syge, svækkede pga. alderdom eller sygdom, som lider under kroniske problemer som spiseforstyrrelser osv., eller som skal opereres. Den kan fejres i familien, på hospitalet eller i kirken. Den kan fejres for en enkelt syg eller for en hel gruppe af syge. Det er meget passende, at den fejres i forbindelse med Messen. Flere gang om året tilbydes denne salvelse efter en hverdagsmesse eller efter en søndags-messe.
Man er altid opfordret til at kontakte sognekontoret, hvis man kender nogen, som er syg og vil få gavn af sakramentet. Menigheden er glad for at kunne bringe kommunion til de syge.
|
|
|
 |
|
|
|
|
 |
| Forsoning (Bod/Skriftemål)
|
|
|
|
 |
|
 |
Når man begår en synd, angrer den, får Guds tilgivelse og har det godt igen, fejres denne forsoning med et sakramente: forsoningens sakramente eller skriftemål.
Der er lejlighed til skriftemål hver fredag kl. 16:00-16:45 i kirken. I advent og igen i fasten fejres en forsoningsandagt om en aften, hvor der også er lejlighed til skriftemål i trygge omgivelser. Man kan også tale med en præst og lave en aftale, der passer dig.
Man må være sig bevidst, hvor stor Guds gave er i dåben, for virkeligt at forstå, i hvilken grad synd forstyrrer ens forhold til Gud og til Guds folk. Men den hellige apostel Johannes minder os: ”Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor og sandheden er ikke i os.” (1.Joh. 1,8) Derfor er syndernes tilgivelse en vigtig del af kirkefolkets hverdagsliv.
At vende tilbage til fællesskabet med Gud, som man havde mistet gennem synden, er en tilskyndelse, som kommer fra Guds nåde. Opbrudet at vende tilbage til Gud kaldes omvendelse eller anger; dertindebærer en smerte og en afsky for de begåede synder og et forsæt for fremtidens skyld ikke at gøre det mere. Efter anger kommer syndsbekendelsen; det er den del, vi kalder skriftemål. Derpå følger den nødvendige genoprettelse eller godtgørelse – man må give tilbage, det man har stjålet, reparere det, man har ødelagt osv. Ofte beder præsten én om at gøre en bod, som er en symbolsk handling, der viser ønsket om at gøre det godt igen, hvis bare det var muligt. Næst får man absolutionen, hvor præsten sætter ord på den syndsforladelse, Guds nåde giver. Forsoningen fejres med deltagelse i Kristi hellige måltid, dvs. kommunion.
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
Viaticum er en ceremoni, hvor skriftemål, de syges salvelse og eukaristien tilbydes et døende menneske. Det kaldes også Vandringsbrød. Det kan være en stor trøst til dem, der skal til at forlade dette liv, og en vigtig hjælp på vej.
Det er vigtigt, at man få fat i præsten for at lade ham vide, at nogen har brug for viaticum. Sognets telefon nr. er 46 35 09 65. Hvis der ikke er nogen, der tager telefonen, er det vigtigt, at man indtaler en besked og tydeligt siger, hvad det drejer sig om. Pater Bobs mobil tel.nr. er 40 43 42 51.
I nødstilfælde kan man ringe til den katolske kirkes nødtelefon
29 31 32 80
Numret er til Skt. Lioba Benediktinerinde Kloster og bruges i tilfælde af akut behov for præstelig betjening, fortrinsvis til viaticum, de syges salvelse og nøddåb. Søstrene kan formidle kontakt til en katolsk præst, også uden for kontortid.
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
Ægteskab, hvor en mand og en kvinde opretter et fællesskab med hinanden for livet, er mellem døbte af Kristus blevet ophøjet til et sakramente, et tegn på Guds nærvær og en formidler af Guds hellighed til verden. Ægteskab har efter sin naturlige egenart tre især tre formål: ægtefællernes lykke, samfundets fremtid og børnenes opdragelse. Som sakramente betegner ægteskabet foreningen mellem Kristus og Kirken.
For flere oplysninger om et bryllup i Skt. Laurentii Kirke, klik her.
I den katolske kirkes forståelse af ægteskab er det aldrig præsten, der vier et par. Parret vier sig til hinanden. Bruden og brudgommen er sakramentets forvaltere. Det vil sige, at ægteskabet stiftes med ægtefællernes samtykke, deres viljesbeslutning om, at give sig til hinanden for at leve i en trofast og frugtbar kærligheds pagt.
Denne pagt giver parret en særlig rolle i samfundets og i kirkens liv. Parret påtager sig en offentlig rolle til folkets vel. Derfor bør også ceremonien være offentlig. Man plejer at fejre brylluppet i den kirke, man er medlem af, i præstens og menighedens nærvær.
Den kristen ægtepagt sluttes mellem en mand og en kvinde, der er døbt og frie til at indgå ægteskab, og som frit udtrykker deres samtykke.
Ægteskabsforberedelse er af stor betydning for, at brudefolkenes ja-ord er en fri og ansvarlig handling, og for at deres forhold kan bygge på varig grund. Den bedste forberedelse er selvfølgeligt en god almen opdragelse og andre menneksers gode eksempel. Men det er også vigtig, at man taler direkte med præsten, inden man giftes. Klik her for flere oplysninger om ægteskabssamtaler i Skt. Laurentii Kirke.
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
Ordination består af flere trin: bispevielse, præstevielse og diakonvielse. Ordination er det sakramente, hvorved apostlenes mission fortsætter i Kirken – den er altså den apostoliske tjenestes sakramente.
Hele Kirken er et præsteligt folk. Takket være dåben deltager alle troende i Kristi præstedømme. På grundlag af de troendes fælles præsteskab og til dette fællesskabs tjeneste bygges det ordinerede embede: biskopper, præster og diakoner. Deres tjeneste er en vigtig del af Kirkens organiske opbygning.
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|